1 liter gløgg
1/2 dl rørsukker
2 dl vand
1 stjerneanis
2 kanelstænger
8 sorte peberkorn
6-8 nelliker
1 skive appelsin
2-3 skiver frisk ingefær
8-9 dl friskpresset æblesaft eller æblejuice
1 æble
1 dl mandler (evt. smuttede)
1 dl lyse rosiner
evt. vodka
Kom sukker og vand i en gryde, og bring det til kogepunktet. Kom stjerneanis, kanelstang, peberkorn, nelliker, appelsinskive og frisk ingefær i gryden, og lad det simre under låg i 8-10 minutter.
Hæld 8-9 dl æblesaft eller god æblejuice i gryden til krydderierne, og opvarm det 2-3 minutter. Tag det væk fra komfuret, og lad det trække 15 minutter inden servering.
Sigt krydderierne fra – der er stadig smag i krydderierne, så du kan evt. genbruge dem til kogning af en kop hjemmelavet chai.
Skær æblet i små tern, og hak mandlerne.
Fyld æbler, mandler og rosiner i glas eller kopper.
Hæld varm æblesaft i hvert glas, og drik æblegløggen alkoholfri, eller tilsæt lidt vodka.