Græsk salat med kartofler og tun

4 personer

500 g små nye kartofler
2-3 dåser tun i olie
1 agurk
6 tomater
1 rødløg
2 spsk sorte oliven
1 lille håndfuld mynteblade (marokkansk mynte)
1 bundt dild
1 tsk oregano
1 spsk balsamico
2 spsk olivenolie
Salt og peber
150-200 g feta

Tilbehør:  groft brød

Kog kartoflerne møre og afdryp. Skær kartoflerne i passende stykker.
Afdryp tunen.
Skræl agurken og skær den i skiver.
Skær halvdelen af tomaterne i både. Resten af tomaterne skæres i skiver.
Pil løget og skær det i tynde ringe.  Vend kartofler med tun, agurk, tomater, rødløg og oliven.

Hak mynte og dild og vend krydderurterne i salaten sammen med oregano, eddike og olivenolie.
Krydr salaten med salt og peber.
Smuldr fetaost over salaten og servér salaten med brød.

Tip
I stedet for kartofler kan salaten laves med kogt afkølet pasta

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *