4. pers.
2 Broccoli
2 skalotteløg
8 tørrede figner
1 granatæble
2 spsk olivenolie
2 spsk æbleeddike
1 spsk rørsukker
havsalt og friskkværnet peber
Vask broccolien grundigt i koldt vand og afdryp grundigt.
Snit broccolibuketter fint, og kom dem i en skål (gem broccolistok)
Skræl broccolistokkene og snit dem helt fint i skiver – dette gøres nemmest med en gulerodsskræller. Kommes ned til broccolien.
Pil skalotteløgene og skær dem i fine skiver:
Skær fignerne i tynde skiver.
Del granatæblet i to (på tværs) og bank kernerne ud i en skål, ved at slå på skallen med en grydeske.
Kom granatæblekerner, skalotteløg og figner i skålen med broccoli.
Bland olie, eddike, rørsukker, salt og peber grundigt sammen og kom det i salaten. vend godt rundt. Smag til og tilsæt evt. ekstra salt, peber og olie.
Salaten er klart bedst samme dag da den så er mest sprød, men den er også fin dagen efter.