En Morten favorit fra aarstiderne
2 pers.
400 g pose kartofler
1-2 fed hvidløg
1 porre (i tynde ringe)
1 citron (i både)
1 blomkål (yderbladene kasseret)
250 pakke fladfisk i fileter
1 bæger yoghurt naturel – 1 dl
1 bakke karse (klippet)
olivenolie
salt
smør
mel (fx rugmel)
Sæt vand over til kartofter og blomkål, gerne i en elkedel.
Skyl imens kartoflerne og porren, og skær porren i ringe. Pil 1-2 fed hvidløg.
Kom kartofler og hvidløg i en gryde med kogende, letsaltet vand, og kog under låg i 10-12 min. Tilsæt derefter porren, og lad det hele koge i yderligere ca. 5 min., til det er mørt.
Skyl og klargør imens citronen, blomkålen og karsen som angivet i ingredienslisten. Kom citronbådene i en lille skål til servering.
Opvarm en stor gryde, og tilsæt en smule olie og en klat smør. Steg den hele blomkål i 3-4 min. – den må gerne brune i bunden – og krydr med salt.
Kom 2-3 dl kogende vand i gryden med blomkål (pas på, det ikke sprøjter!), og damp kålen helt mør under låg i 8-12 min.
Gå imens fiskefileterne efter for evt. ben og hinder, og vend dem i mel. Varm en pande op, tilsæt olie, og steg fiskefileterne i 1-2 min. på hver side. Krydr med salt.
Rør yoghurten med karse, salt og evt. en smule hvidløg, hvis du har lyst.
Afdryp kartofler, porre og hvidløg, og mos det hele groft i gryden, fx med et piskeris. Vend gerne lidt smør eller olivenolie i, og smag til med salt.
Servering
Servér fiskefileter med rustik mos, dampet blomkål, karsecreme og citronbåde til at presse over.