Category Archives: Salater

Asparges og pasta med parmesan

4. Pers.

300 g pasta, gerne penne
500 g friske asparges, grønne
1 dl parmesan, friskrevet
½ dl olie
2 spsk. hvidvinseddike
Piri piri chili, eller almindelig chilipulver
Salt
Sukker
1 dl mandelflager
½ dl hakket persille

Kog pastaen efter pakkens anvisning.

Knæk den nederste trævlede ende af aspargesene fra, og kog dem i letsaltet vand i 1 minut. Lad dem dryppe af i en sigte.

Kom parmesan, olie, eddike, lidt knust piri piri, salt og peber i en skål, og bland rundt.

Vend med asparges, pasta, mandelflager og persille.
Spis den lækre salat som den er, eller til et stykke grillet fisk, for eksempel tun.

Asiatisk dressing

1 spsk ristet sesamolie
2 spsk sojasauce
2 tsk fiskesauce
Saften af ½ lime (ca. 1 spsk)
2 tsk flydende honning
2 tsk finthakket rød chilipeber
2 spsk sesamfrø

Rør dressingen sammen og smag til. Brug et stykke kål som smage-ske, så får du den rette smagskombination at dømme ud fra.

Modsat grønne salater og spæde kål som spidskål, hvor dressingen først skal i lige før servering, er det en god idé at vende dressingen i en halv time før servering, så kålen marineres.

God til hvidkål, rødkål eller glaskål. Fx hvid- eller rødkål i tynde strimler, eller glaskål i tynde stave eller tern.

 

Grønkålssalat med æbler

Til 4 personer

2-3 æbler, f.eks Cox Orange eller Ingrid Marie
3 dl hakket grønkål
1 lille rødløg
Kerner af 1 granatæble

Dressing
1 spsk grov dijonsennep
2 spsk olie
1 spsk lys vineddike evt. hvid balsamico
Salt og peber
35 g valnøddekerner

Fjern kernehus fra æblerne og snit dem fint. Fjern stokken fra grønkålen og snit bladenen meget fint. Skær løg i små tern. Bland det hele sammen med granatæblekerne.

Rør dressingen sammen, smag den godt til og bland den omhyggeligt med salaten.

Drys med valnøddekerner.

 

Appelsinsalat med granatæblekerner

Ingredienser

  • 2 hjertesalathoveder
  • 2-3 solmodne appelsiner
  • 1 granatæble
  • ½-1 salatløg
  • 50 g ristede pinjekerner
  • Frisk mynte

Dressing

Ingredienser

  • Appelsinsaft
  • Granatæblesaft
  • Koldpresset jomfruolivenolie
  • Maldon salt & friskkværnet sort peber

Fremgangsmåde

Hjertesalaten brydes i mundrette stykker, der lægges på et fad. Appelsinerne skrælles og skæres i skiver, som fordeles over salaten. Granatæblet mases hårdt mod et skærebræt, så kernerne løsner sig hele vejen rundt. Derefter skæres det midt over, i en dyb tallerken, og kerner og saft presser ud. Fjern alle hvide hinder. Fordel kernerne over appelsinsalaten, og gem saften til dressingen.

Skær løget i tynde skiver og fordel dem over salaten sammen med den friske mynte. Rist pinjekernerne gyldne på en tør pande mens du pisker alle ingredienserne sammen til dressingen. Fordel dressingen over salaten, og drys med de ristede pinjekerner, lige inden serveringen.

Bulgurstabouleh med granatæblekerner og nødder

 

Mængde: 4 personer

Ingredienser

  • 2 dl. Bulgur
  • Lidt salt
  • 1 granatæble
  • En stor håndfuld blandede mandler, hasselnødder og græskarkerner
  • 2 finthakkede forårsløg
  • Et lille bundt friskhakket mynte
  • Et lille bundt friskhakket bredbladet persille
  • Rosenvand
  • Koldpresset jomfruolivenolie
  • Chili

Fremgangsmåde

Bulguren overhældes med kogende vand og lidt salt og trækker 15-20 min under låg. Afdryppes i en sigte.

Granatæblet skæres i kvarte og de fine røde kerner pilles ud (undgå at få de hvide hinder med). Mandler, nødder og kerner ristes i olie og salt, til de bliver gyldne og sprøde, hvorefter de hakkes groft.

Den afkølede bulgur blandes med granatæblekerner, de ristede hakkede nødder og kerner, finthakket forårsløg og krydderurter. Det hele smages til med rosenvand, olivenolie, lidt chili og salt.