250 g mandelmel 2 æggehvider 200 g sukker 1 tsk. mandelessens
25 g 1 dl. flormelis
1. tænd ovnen på 180 grader.
2. Pisk æggehviderne stive.
3. Tilsæt sukker til de stivpiskede hvider lidt ad gangen, og fortsæt med at piske til marengen er sej (ca. 10 min).
4. Vend mandelmel i og smag til med mandelessens.
5. Tril dejen til ca. 20 kugler, vend hurtig kuglerne først i sukker og derefter i flormelis og læg dem på bagepladen og giv dem et let tryk, så de bliver let flade.
6. Bag amarettierne i oven i 13-15 min til de er sprøde udenpå og stadig bløde indeni.
7. Lad dem afkøle på en rist og opbevar derefter kagerne i en lufttæt dåse.
En greenie er en smoothie som indeholder grøntsager og især grønne grøntsager. Det kræver en ret kraftig blender at blende den frosne spinat.
2 glas
1 stk. banan ½ stk. avocado 4-6 stk. kugler frossen spinat 1 lille klump frisk ingefær (ca. 1×1 cm) Saft af ½ citron ca 2 dl mælk eller nøddemælk til rette konsistens
Kom banan, avocado, ingefær (behøves ikke at blive skrællet, hvis du bruger en økologisk variant), citronsaft, spinat og nøddemælk i en blender
Blend alle ingredienserne godt sammen
Hvis du ikke bruger frossen spinat, så kom lidt isterninger i
Couscoussen her smager dejligt både lun og stuetempereret. Er godt tilbehør til grillet kød og som ret i sig selv. Smager også rigtig godt dagen efter – her skal den lige stå i stuetemperatur et stykke tid inden den skal spises.
8 pers.
Ingredienser
500 g couscous 5 1/2 dl kogende vand 100 g smør i små tern 1/2 dl god olivenolie salt 200 g tørrede dadler 200 sultana-rosiner 1 stor håndfuld frisk mynte 1 stor håndfuld bredbladet persille saft af 1/2-1 citron 100 g mandler 2 spsk. orangeblomstvand
Kom couscousgryn i et ovnfast fad eller en bred ovnfast skål med høje kanter. Fordel smør i små tern, olivenolie og salt ud over det og hæld kogende vand over. Rør hurtigt med en gaffel, og dæk fadet med stanniol eller husholdningsfilm. Lad det stå på køkkenbordet i 8-10 minutter.
Fjern derefter folie/film og nulr couscoussen igennem med fingrene, så grynene løsner sig. Den er i princippet nu klar til brug, men du kan også gemme den til senere og lige før servering lune den op i et dørslag over en dampende gryde, mens du løsner grynene med en gaffel.
Mens couscoussen trækker, kan du gøre fyldet klar. Skær abrikoser i strimler, og kom dem i en skål sammen med sultana-rosinerne. Hak mynte og persille og bland urterne med den tørrede frugt. Tilsæt citronsaft, og vend rundt. Hak mandlerne groft.
Før servering vender du tørret frugt inkl. urter og marinade i den lune couscous. Tilsæt også hakkede mandler, og smag til med salt, citron og orangeblomstvand. Server lun eller stuetempereret – ikke kold, for så sætter smørret i grynene sig.
Rør peanutbutter, kokosmælk og sojasauce sammen. Skræl og riv ingefær, og rør det i peanutdippen sammen med limesaft og sambal oelek. Sæt på køl.
Krydr kyllingefileterne med salt og peber, og steg dem i olie på en pande i 5-7 minutter på hver side. Afkøl let, og skær dem i strimler.
Skær mangokødet i strimler. Rens peberfrugt og forårsløg, og skær begge dele i tynde strimler.
Kog glasnudler efter pakkens anvisning, og afdryp.
Hæld koldt vand i et tærtefad eller lignende. Læg 1 ark rispapir ned i vandet, og tag det op efter 20-30 sekunder, når det er blevet blødt. Læg det på et rent skærebræt.
Læg koriander, kylling, mango, peberfrugt, forårsløg og glasnudler på midten af rispapiret, og dryp med 1 tsk. sød chilisauce.
Fold enderne af rispapiret ind over fyldet, og rul rispapiret stramt sammen om fyldet. Gentag med resten af rispapirstykkerne.
Tilbehør
Hæld de frosne edamamebønner i en gryde med kogende vand. Kog dem i ca. 1 minut, hæld vandet fra, og skyl dem kort i koldt vand. Drys med salt.
Servering
Skær rullerne over på midten, og anret dem på et fad. Drys med hakkede peanuts, og servér med edamamebønner, peanutdip og limefrugt skåret i både.
Denne opskrift på hvide asparges med brunet smør, er relativt enkel at tilberede, men har en stor wauw-effekt, især hvis du kan få fat i spiselige blomster til pynt.
4 pers.
Brunet smør: 75 g smør
Asparges: ½ liter vand ½ tsk. groft salt 300 g skrællede hele hvide asparges
Tilbehør: 100 g feta i tern 50 g grofthakkede, ristede og smuttede mandler 1 dl Dildkviste Spiselige blomster, fx blå hornvioler
Brunet smør
Kom smørret i en lille gryde og smelt det ved jævn varme i 3-4 min. – eller til det bruser op.
Skru ned til svag varme og lad det langsomt blive gyldentbrunt, 12-14 min. eller til det dufter brunt uden at branke – skrab jævnligt og forsigtigt bunden af gryden med en træspatel, så tørstoffet ikke brænder fast.
Når det nærmer sig, at smørret er ved at være færdigt, skal du være over det, så det ikke får for meget.
Hæld straks det brunede smør i en skål, når det er færdigt, så det ikke bruner videre i gryden og bliver branket og ikke brunet.
Asparges
Bring vand tilsat salt i kog i en sauterpande.
Kog aspargesene ved svag varme og under låg i ca. 4 min.
Hæld vandet fra og lad aspargesene dryppe af i en sigte.
Servering
Mos osten med en gaffel.
Anret de lune asparges på 4 tallerkener og hæld brunet smør på (tag også det brunede tørstof med, det smager af allermest).
Drys med smuldret ost og mandler og pynt med dild og blomster.
Tip
Du kan lave det brunede smør klar i god tid, og hurtigt lune det før serveringen. Hvis du laver større portioner brunet smør, vil tilberedningstiderne ændre sig – brug øjne og næse til at fornemme. hvornår det brunede smør er klar.
Du kan også servere grønne asparges. De skal ikke skrælles – og de skal koge uden låg i ca. 2 min.
Man kan italienske salsiccia-pølser i mange specialforretninger. Man kan købe dem i mini størrelse, men hvis du finder dem i en større version, så skær dem i skiver.
2 pers.
300 g mini-salsiccia lidt olivenolie til stegning 250 g frisk pasta 400 g modne blomme eller cherry tomater i halve ½ bundt forårsløg, snittet lidt olivenolie salt og peber
Tilbehør Salat
Rist pølserne i en smule olie på en varm pande, til de er gyldne og gennemstegte
Kog imens pastaen al dente i saltet, kogende vand. Dræn vandet fra den, men gem lidt
Vend ca. ½ dl pastavand sammen med pasta, tomater og forårsløg
Vend pølserne i, og smag til med olivenolie, salt og peber
Servér straks og gerne med salat til
TIP: Kan du ikke skaffe salsiccia, kan du bruge en anden god pølse, god bacon eller pancetta.
Dette er en af Irmas gode opskrifter. Marokkanske husmødre er ikke karrige med mandler og rosiner i den daglige madlavning, og de konfiterede citroner går igen i rigtig mange retter. Tilsammen giver de en frisk, fint balanceret sødme.
Brug gerne et miks af lækre salater. Rucola for en lidt bitter pebret smag, babyspinat med en mild smag og romaine eller iceberg for knasende sprødhed. Alt er godt, feldsalat, salathoved, hjertesalat. Fintsnittet kål er også lækkert at vende i sammen med salaten -både spidskål, rødkål og grønkål.
4 pers.
200 g grøn salat, efter eget valg
2 pære, skåret i tynde skiver eller tern
50 g valnødder
25 g parmesan, i flager
Parmesandressing
1 dl cremefraiche 18 %
50 g parmesan, friskrevet
1 tsk pesto, efter eget valg
1 spsk mayonnaise
0,50 øko citron, saft og skal
salt
sort peber, friskkværne
Parmesandressing med pesto Rør cremefraiche sammen med parmesan og pesto til det er ensartet og rør mayonnaise i. Smag til med salt og peber, lidt citronskal og et par dråber citronsaft
Anret salaten Rist valnøddekernerne på en pande ved middelvarme. De skal ikke tage farve, men blot gennemvarmes.
Vend halvdelen af salaten med dressingen og anret på et fad. Fordel resten af salaten, samt pærer i skiver og de ristede valnødder over.
Tip
Salaten skal helst vendes sammen lige inden servering.
Dressingen kan laves i god tid inden og kan fint holde sig 2-3 dage i køleskabet.
Knæk den nederste del af aspargesene, skær dem i 2-3 cm lange stykker og steg dem i 1-2 min i olien på en lille varm pande. Drys med salt og kom dem i en skål.
Lad resten at olien blive på panden.
Pisk æggene sammen og pisk derefter parmesan, salt og peber i.
Kom æggemessen på panden og bag stille og roligt omeletten til den er fast i bunden og let cremet på toppen.
Læg aspargesene på omeletten og fold den halvt over.